Apple EarPods med fjernbetjening og mikrofon (iPhone 5 og nyere modeller) og Apple-øretelefoner med fjernbetjening og mikrofon (iPhone 4s og ældre modeller) har en mikrofon, lydstyrkeknapper og en knap i midten, som du kan bruge til at besvare og afbryde opkald eller styre lyd- og videoafspilning, også selvom iPhone er låst.

Hovedsæt med knap i midten på ledningen til det højre ørestykke.
  • Brug knappen i midten til at styre afspilning af musik:

  • Sæt en sang eller video på pause: Tryk på knappen i midten. Tryk en gang til for at genoptage afspilning.

  • Hop til den næste sang: Tryk to gange hurtigt efter hinanden på knappen i midten.

  • Vend tilbage til den forrige sang: Tryk tre gange hurtigt efter hinanden på knappen i midten.

  • Spol frem: Tryk to gange hurtigt efter hinanden på knappen i midten, og hold den nede.

  • Spol tilbage: Tryk tre gange hurtigt efter hinanden på knappen i midten, og hold den nede.

  • Brug knappen i midten til at besvare og foretage opkald:

  • Besvar et indgående opkald: Tryk på knappen i midten.

  • Afbryd igangværende opkald: Tryk på knappen i midten.

  • Afvis et indgående opkald: Tryk på og hold knappen i midten nede i omkring to sekunder, og slip den. To lave biplyde bekræfter, at du har afvist opkaldet.

  • Skift til et indgående eller ventende opkald og sæt det aktuelle opkald i venteposition: Tryk på knappen i midten. Tryk en gang til for at skifte tilbage til det første opkald.

  • Skift til et indgående eller ventende opkald, og afbryd det aktuelle opkald: Tryk på og hold knappen i midten nede i omkring to sekunder, og slip den. To lave biplyde bekræfter, at du har afsluttet det første opkald.