Brug FaceTime til at foretage video- eller lydopkald til andre iOS-enheder eller computere, der understøtter FaceTime. FaceTime-kameraet sikrer, at I kan tale ansigt til ansigt; skift til iSight-kameraet på bagsiden (ikke tilgængeligt på alle modeller), så du kan dele det, du ser omkring dig.

Bemærk: FaceTime er måske ikke tilgængeligt i alle områder.

FaceTime-skærmen viser et igangværende opkald og personens ansigt fylder det meste af skærmen. Dit billede vises øverst til højre. Langs med bunden fra venstre til højre findes knapperne Skift kamera, Slut og Lydløs.

Med en Wi-Fi-forbindelse og et Apple-id kan du foretage og modtage FaceTime-opkald (log først ind med dit Apple-id, eller opret en ny konto). På iPhone 4s og nyere modeller kan du også foretage FaceTime-opkald via en mobildataforbindelse, evt. mod betaling af ekstra gebyrer. Du slår denne funktion til i Indstillinger > Mobil. Du kan få flere oplysninger om mobilbrug og -indstillinger i Mobilindstillinger.