Skub kontakten Ring/stille for at skifte funktion på iPhone mellem ringelyd og stille funktion .

Den øverste del af iPhone med to nærbilleder af kontakten Ring/stille – på det ene er den indstillet til at ringe (dvs. mod forsiden på iPhone), og på det andet er den indstillet til stille funktion (mod bagsiden på iPhone), og den orange streg på kontakten er synlig.

Når iPhone er indstillet til ringelyd, afspiller den alle lyde. Når iPhone er indstillet til stille funktion, ringer den ikke, og den afspiller ingen lyd eller andre lydeffekter.

Vigtigt: Urets alarmer, lyd-apps som f.eks. Musik og mange spil, afspiller stadig lyd gennem den indbyggede højttaler, selv når iPhone er indstillet til stille funktion. I nogle områder afspilles lydeffekterne til Kamera og Memoer, selv om kontakten Ring/stille er indstillet til Stille.

Der findes oplysninger om ændring af lyd- og vibrationsindstillingerne i Lyde og stilhed.

  • Brug Forstyr ikke: Du kan gøre opkald, advarsler og meddelelser lydløse ved at bruge Forstyr ikke. Skub opad fra den nederste kant af skærmen for at åbne Kontrolcenter, og tryk derefter på knappen Forstyr ikke. Se Forstyr ikke.