Skærmen Postkasser, der viser indbakken og en VIP-indbakke med en stjerne ud for den. Der er 217 beskeder i indbakken og 3 i VIP. Postkassen Udkast vises nederst.
  • Saml vigtige beskeder: Føj vigtige personer til din VIP-liste, hvorefter deres beskeder alle vises i postkassen VIP. Tryk på afsenderens navn i en besked, og tryk derefter på Føj til VIP. Du viser postkassen VIP ved at trykke på Rediger, mens du ser på listen Postkasser.

  • Bliv underrettet om vigtige beskeder: Meddelelsescenter underretter dig, når der kommer vigtige beskeder i favoritpostkasser, eller du får beskeder fra dine VIP'er. Gå til Indstillinger > Meddelelsescenter > Mail.

  • Forsyn en besked med flag, så du kan finde den senere: Tryk på knappen marker besked, mens du læser en besked. Du kan ændre udseende på indikatoren for beskeder med flag i Indstilinger > E-mail, kontakter, kalendere > Marker format. Du ser postkassen Med flag ved at trykke på Rediger, mens du viser listen Postkasser, og derefter trykke på Med flag.

  • Søg efter en besked: Rul til eller tryk på toppen af beskedlisten for at vise søgefeltet. Søgning gennemgår alle adressefelterne, emnet og brødteksten i beskeden. Du søger i flere konti på en gang ved at søge fra en smart postkasse som f.eks. Alle sendte.

  • Søg i tidsperiode: Rul til eller tryk på toppen af beskedlisten for at se søgefeltet, og skriv derefter noget som “møde i februar” for at finde alle beskeder fra februar med ordet “møde”.

  • Søg efter status for besked: Du finder alle beskeder, der er forsynet med flag og er ulæste, fra personer på din VIP-liste, ved at skrive “flag ulæst vip”. Du kan også søge efter andre beskedegenskaber som “bilag”.

  • Reklamepost, gå væk! Tryk på knappen marker besked, mens du læser en besked, og tryk derefter på Flyt til reklamepost for at arkivere den i mappen Reklamepost. Hvis du ved en fejltagelse markerer en besked som reklamepost, kan du fortryde ved med det samme at ryste iPhone.

  • Opret en favoritpostkasse: Favoritter vises øverst på postkasselisten. Du tilføjer en ved at trykke på Rediger, mens du viser postkasselisten. Tryk på Tilføj postkasse, og vælg de postkasser, der skal tilføjes. Du får også push-meddelelser til dine favoritpostkasser.