Med Visuel telefonsvarer kan du se en liste over dine beskeder og vælge den, du vil lytte til eller slette, uden at du først skal høre dem alle. En etiket på beskedsymbolet viser, hvor mange beskeder du endnu ikke har lyttet til. Første gang du trykker på Besked bliver du bedt om at oprette en adgangskode til telefonsvareren og optage din hilsen på telefonsvareren.

  • Lyt til en besked i telefonsvareren: Tryk på Telefonsvarer, og tryk derefter på en besked. Du kan lytte til den igen ved at vælge beskeden og trykke på knappen afspil. Hvis visuel telefonsvarer ikke er tilgængelig med din tjeneste, skal du trykke på Besked og følge instruktionerne.

Skærmen Besked. På titellinjen øverst på skærmen ses knappen Hilsen til venstre og knappen Rediger til højre. Under titellinjen ses en liste over personer, der har indtalt en besked. En blå prik angiver, at beskeden ikke er blevet aflyttet endnu. Når du trykker på en besked, vises betjeningspanelet og knapperne Højttaler, Ring tilbage og Slet. Med infoknapperne kan du se kontaktoplysninger om den person, der ringer op.

Beskeder arkiveres, indtil du sletter dem, eller operatøren sletter dem.

  • Slet en besked: Skub til eller tryk på beskeden, og tryk på Slet.

Bemærk: I nogle områder bliver slettede beskeder muligvis fjernet permanent af operatøren.

  • Administrer slettede beskeder: Tryk på Slettede beskeder (sidst på beskedlisten ), og:

  • Lyt til en slettet besked: Tryk på beskeden.

  • Fortryd sletning af en besked: Tryk på beskeden, og tryk på Fortryd slet.

  • Slet beskeder: Tryk på Ryd alt.

  • Opdater din hilsen: Tryk på Besked, tryk på Hilsen, tryk på Speciel, og tryk derefter på Optag. Eller tryk på Standard for at bruge operatørens standardhilsen.

  • Indstil en lyd til nye telefonbeskeder: Gå til Indstillinger > Lyde.

  • Skift adgangskoden: Gå til Indstillinger > Telefon > Skift adgangskode til telefonsvarer.