Du kan opnå bedre sikkerhed ved at indstille en kode, som skal skrives, hver gang du tænder for eller afbryder vågeblus på iPhone.
Indstil en adgangskode: Gå til Indstillinger > Touch ID & adgangskode (iPhone 5s) eller Indstillinger > Adgangskode (andre modeller), og indstil en kode på fire cifre.
Når du indstiller en kode, aktiveres databeskyttelse, der bruger koden som nøgle til kryptering af Mail-beskeder og bilag på iPhone vha. 256 bit AES-kryptering. (Andre apps kan også bruge databeskyttelse.)
Forøg sikkerheden: Slå Enkel adgangskode fra, og brug en længere adgangskode. Hvis du vil indtaste en adgangskode, der består af en kombination af tal og bogstaver, skal du bruge tastaturet. Hvis du foretrækker at låse iPhone op vha. den numeriske blok, kan du oprette en kode, der kun består af tal.
Tilføj fingeraftryk, og vælg indstillinger til sensoren til Touch ID: (iPhone 5s) Gå til Indstillinger > Touch ID & adgangskode. Se Sensor til Touch ID.
-
Tillad adgang til funktioner, når iPhone er låst: Gå til Indstillinger > Touch ID & adgangskode (iPhone 5s) eller Indstillinger > Adgangskode (andre modeller). Ekstra funktioner omfatter:
Stemmeopkald
Siri (hvis slået til, se Indstillinger til Siri)
Passbook (se Passbook i grundtræk)
Svar med besked (se Når du bliver ringet op)
Tillad adgang til Kontrolcenter, når iPhone er låst: Gå til Indstillinger > Kontrolcenter. Se Kontrolcenter.
Slet data efter ti mislykkede forsøg på at skrive en korrekt adgangskode: Gå til Indstillinger > Touch ID & adgangskode (iPhone 5s) eller Indstillinger > Adgangskode (andre modeller), og tryk på Slet data. Efter ti mislykkede forsøg på at skrive en adgangskode nulstilles alle indstillingerne, og alle oplysninger og medier slettes, fordi krypteringsnøglen til dataene fjernes.
Hvis du glemmer koden, skal du gendanne software på iPhone. Se Gendan iPhone.