Find min iPhone kan hjælpe dig med at finde og beskytte din iPhone vha. den gratis app Find min iPhone (fås i App Store) på en anden iPhone, iPad eller iPod touch eller vha. en Mac eller pc med en webbrowser, hvis du har logget ind på www.icloud.com/find. Find min iPhone indeholder aktiveringslås, som gør det vanskeligere for andre at bruge eller sælge din iPhone, hvis du mister den. Dit Apple-id og din adgangskode kræves til at slå Find min iPhone fra og til at slette og aktivere iPhone igen.
Slå Find min iPhone til: Gå til Indstillinger > iCloud > Find min iPhone.
Vigtigt: Hvis du vil bruge funktionerne i Find min iPhone, skal det være slået til, før du mister din iPhone. iPhone skal kunne oprette forbindelse til internettet, før du kan finde og sikre enheden.
Brug Find min iPhone: Åbn appen Find min iPhone på en iOS-enhed, eller gå til www.icloud.com/find på computeren. Log ind, og vælg din enhed.
Afspil lyd: Afspil en lyd i to minutter.
Funktionen Tabt: Du kan med det samme låse din bortkomne iPhone med en adgangskode og sende en besked, der viser et kontaktnummer på den. iPhone sporer også og rapporterer sin position, så du kan se, hvor den har været, i appen Find min iPhone.
Slet iPhone: Beskytter dit privatliv ved at slette alle oplysninger og medier på iPhone og gendanne de originale fabriksindstillinger på iPhone.
Bemærk: Før du sælger din iPhone eller forærer den væk, skal du slette den helt for at fjerne alle dine personlige data og slå aktiveringslåsen i Find min iPhone fra. Gå til Indstillinger > Generelt > Nulstil > Slet alt indhold og indstillinger. Se Sælg eller giv iPhone væk?.