• Multitask under et opkald.  Tryk på knappen Hjem, og tryk på et app-symbol. Du kan fortsætte med at tale med din ven, men I kan ikke se hinanden. Du vender tilbage til videoforbindelsen ved at trykke på den grønne linje øverst på skærmen.

  • Få glæde af favoritter.  Tryk på Favoritter. Du tilføjer en favorit ved at trykke på plustegnet og derefter vælge en kontakt og føje vedkommende til Favoritter som FaceTime-lyd eller FaceTime. Du ringer op til en favorit ved at trykke på et navn på listen. Sørg for, at telefonnumre på kontakter i udlandet indeholder lande- og områdekode.

  • Jongler med opkaldene.  FaceTime-opkald viderestilles ikke. Hvis du får et opkald, men du er i gang med et FaceTime-opkald, kan du enten afslutte FaceTime-opkaldet og besvare det indkommende opkald, afvise opkaldet eller svare med en sms.

  • Bloker uønskede opkald.  Gå til Indstillinger > FaceTime > Blokeret > Tilføj ny. Du modtager ikke nogen stemmeopkald, FaceTime-opkald eller sms'er fra blokerede personer. Der findes flere oplysninger om blokering af opkald på support.apple.com/kb/HT5845?viewlocale=da_DK.

Andre indstillinger omfatter at slå FaceTime til eller fra, at angive et telefonnummer, et Apple-id eller en e-mailadresse til brug med FaceTime og indstilling af dit nummer.