En liste med bøger i biblioteket. Øverst langs skærmen findes knapperne til butikken, samlinger og til redigering af listen. Langs med bunden findes knapperne til sortering af listen.
  • Organiser dine bøger i samlinger: Tryk på Rediger, og vælg nogle bøger for at flytte dem til en samling. Hvis du vil redigere eller oprette samlinger, skal du trykke på navnet på den aktuelle samling (øverst på skærmen). Nogle indbyggede samlinger, f.eks. PDF-dokumenter, kan ikke omdøbes eller slettes.

  • Se bøger efter titel eller omslag: Træk ned i listen med bøger for at se betjeningspanelet, tryk derefter på netoversigt eller listeoversigt.

  • Flyt rundt på bøger: Mens du ser bøger efter omslag, skal du holde en finger på et omslag og derefter trække det til en ny placering. Mens du ser bøger efter titel, skal du sortere listen vha. knapperne nederst på skærmen.

  • Søg efter en bog: Træk ned for at se søgefeltet øverst på skærmen. Søgningen leder efter titlen og forfatternavnet.

  • Skjul tidligere købte bøger: Hvis du vil se eller skjule bøger, som du har købt men ikke hentet, skal du gå til Indstillinger > iBooks > Vis alle indkøb.