Hvis du har modtaget et SIM-kort, skal du installere det, før du indstiller iPhone.

Vigtigt: Et Micro-SIM-kort (iPhone 4 og iPhone 4s) eller et Nano-SIM-kort (iPhone 5 og nyere modeller) kræves til brug af mobiltjenester, når du opretter forbindelse til GSM-netværk og visse CDMA-netværk. En iPhone 4s eller en nyere model, som er aktiveret på et trådløst CDMA-netværk, bruger muligvis også et SIM-kort til at oprette forbindelse til et GSM-netværk, især til international roaming. iPhone er underlagt de betingelser, som udbyderen af den trådløse tjeneste har fastsat, hvilket kan medføre begrænsninger i skift af tjenesteudbydere og roaming, selv efter ophør af en tvungen bindingsperiode. Kontakt udbyderen af den trådløse tjeneste for at få flere oplysninger. Tilgængelige mobilfunktioner afhænger af det trådløse netværk.

Tre billeder af den højre side af iPhone. Indsæt først en papirclips eller værktøjet til SIM-kort i det lille hul i SIM-kortbakken på siden af iPhone for at skubbe bakken ud og fjerne den. Derefter skal du anbringe SIM-kortet i bakken – det vinklede hjørne angiver den rigtige retning. Til sidst skal du sætte SIM-kortbakken i iPhone igen.