iPhone opretter forbindelse til internettet, når det er nødvendigt, vha. en Wi-Fi-forbindelse (hvis den findes) eller operatørens mobilnetværk. Der findes oplysninger om, hvordan du opretter forbindelse til et Wi-Fi-netværk, i Opret forbindelse til Wi-Fi.
Når en app skal bruge internettet, gør iPhone følgende i rækkefølge, indtil der er forbindelse:
Opretter forbindelse via det senest brugte tilgængelige Wi-Fi-netværk
Viser en liste over Wi-Fi-netværk inden for rækkevidde og opretter forbindelse til det, du vælger
Opretter forbindelse via mobilnetværket (hvis der er et)
Bemærk: Hvis der ikke er en Wi-Fi-forbindelse til internettet, kan visse apps og tjenester muligvis overføre data via operatørens mobilnetværk, hvilket kan medføre ekstra omkostninger. Kontakt operatøren for at få oplysninger om priser på abonnement på mobildata. Der er oplysninger om, hvordan du administrerer brug af mobildata, i Mobilindstillinger.