Du kan dele en iCloud-kalender med andre iCloud-brugere. Når du deler en kalender, kan andre se den, og du kan lade dem tilføje og ændre begivenheder. Du kan også dele en skrivebeskyttet version, som alle kan abonnere på.
Opret en iCloud-kalender: Tryk på Kalendere, tryk på Rediger og tryk derefter på Tilføj kalender under iCloud.
Del en iCloud-kalender: Tryk på Kalendere, tryk på Rediger, og tryk derefter på den iCloud-kalender, du vil dele. Tryk på Tilføj person, og skriv et navn, eller tryk på for at gennemse Kontakter. De personer, du inviterer, modtager en invitation med e-mail om at oprette forbindelse til kalenderen, men de skal have en iCloud-konto for at kunne acceptere.
Rediger en persons adgang til en fælles kalender: Tryk på Kalendere, tryk på Rediger, tryk på den fælles kalender, og tryk derefter på personen. Du kan slå vedkommendes mulighed for at redigere kalenderen fra, sende invitationen til at oprette forbindelse til kalenderen igen eller stoppe med at dele kalenderen med vedkommende.
Slå meddelelser om fælles kalendere fra: Når en fælles kalender ændres, bliver du underrettet om ændringen. Du slår meddelelser til delte kalendere fra ved at gå til Indstillinger > E-mail, kontakter, kalendere > Info om fælles kalendere.
Del en skrivebeskyttet kalender med alle: Tryk på Kalendere, tryk på Rediger, og tryk derefter på den iCloud-kalender, du vil dele. Slå Offentlig kalender til, tryk derefter på Del henvisning for at kopiere eller sende URL'en til din kalender. Alle kan bruge URL'en til at abonnere på kalenderen med en kompatibel app, f.eks. Kalender til OS X.