Fotografier og videoer taget med Kamera arkiveres i kamerarullen. Med fotostream vises nye fotografier også i din fotostream på iPhone og dine andre iOS-enheder og computere. Se Min fotostream.

  • Se din kamerarulle: Tryk på miniaturebilledet, og skub derefter til venstre eller højre. Du kan også se kamerarullen i appen Fotos.

Tryk på skærmen for at vise eller skjule betjeningsknapperne.

  • Overfør fotografier og videoer til din computer: Slut iPhone til computeren for at overføre emner til iPhoto eller en anden understøttet app på din Mac eller pc. Hvis du samtidig sletter fotografier eller videoer, fjernes de fra albummet Kamerarulle.

  • Synkroniser fotografier og videoer til iPhone fra din Mac: Brug Indstillingsvinduerne til Fotos i iTunes. Se Synkroniser med iTunes.