Udover at indtaste kontakter kan du:
Bruge dine iCloud-kontakter: Gå til Indstillinger > iCloud, og slå Kontakter til.
Importere dine Facebook-venner: Gå til Indstillinger > Facebook, og slå derefter Kontakter til på listen “Disse apps må bruge din konto”. Det opretter en Facebook-gruppe i Kontakter.
Bruge dine Google-kontakter: Gå til Indstillinger > E-mail, kontakter, kalendere, og tryk derefter på din Google-konto og slå Kontakter til.
Bruge en Microsoft Exchange Global Address List: Gå til Indstillinger > E-mail, kontakter, kalendere, og tryk derefter på din Exchange-konto og slå Kontakter til.
Indstille en LDAP- eller CardDAV-konto for at åbne erhvervs- eller skoleadresselister: Gå til Indstillinger > E-mail, kontakter, kalendere > Tilføj konto > Anden. Tryk derefter på “Tilføj LDAP-konto” eller “Tilføj CardDAV-konto”, og skriv kontooplysningerne.
Synkronisere kontakter fra din computer eller Yahoo!: I iTunes på computeren skal du slå synkronisering af kontakter til i enhedens infovindue. Du kan få oplysninger i iTunes-hjælp.
Importere kontakter fra et SIM-kort (GSM): Gå til Indstillinger > E-mail, kontakter, kalendere > Importer SIM-kontakter.
Importere kontakter fra et vCard: Tryk på et .vcf-bilag i en e-mail eller en besked.
Søge i et bibliotek: Tryk på Grupper, tryk på det GAL-, CardDav- eller LDAP-bibliotek, du vil søge i, og skriv derefter din søgning. Du arkiverer oplysningerne til dine kontakter ved at trykke på Føj til kontakt.
Vise eller skjule en gruppe: Tryk på Grupper, og vælg de grupper, du vil se. Denne knap virker kun, hvis du har mere end en kilde til kontakter.
Opdater dine kontakter med Twitter: Gå til Indstillinger > Twitter, og tryk på Opdater kontakter. Twitter matcher e-mailadresser og telefonnumre for at føje Twitter-brugernavne og fotografier til dine kontaktkort.
Når du har kontakter fra flere kilder, kan du have flere optegnelser til en person. For at forhindre, at der vises overflødige kontakter på listen Alle kontakter, bliver kontakter fra forskellige kilder med samme navn forbundet og vist som en enkelt samlet kontakt. Når du ser en samlet kontakt, vises titlen Samlet info øverst på skærmen.
Samlede kontakter: Hvis to optegnelser for den samme person ikke automatisk er forbundet, kan du samle dem manuelt. Rediger en af kontakterne, tryk på Rediger, og tryk derefter på Forbind med kontakt, og vælg den kontakt, der skal oprettes forbindelse til.
Forbundne kontakter kombineres ikke. Hvis du ændrer eller tilføjer oplysninger om en samlet kontakt, kopieres ændringerne til alle de kildekonti, hvor oplysningerne allerede findes.
Hvis du forbinder kontakter med forskellige for- og efternavne, ændres navnene på de individuelle kort ikke, men der vises kun et navn på det samlede kort. Du vælger de navne, der skal vises på det samlede kort, ved at trykke på Rediger, trykke på det forbundne kort med det navn, du foretrækker, og derefter trykke på Brug dette navn til et samlet kort.