-
Nulstil iPhones indstillinger: Gå til Indstillinger > Generelt > Nulstil, vælg derefter en mulighed:
Nulstil alle indstillinger: Alle indstillinger nulstilles.
Slet alt indhold og alle indstillinger: Dine oplysninger og indstillinger fjernes. iPhone kan ikke bruges, før den indstilles igen.
Nulstil netværksindstillinger: Når du nulstiller netværksindstillinger, fjernes tidligere brugte netværk og VPN-indstillinger, der ikke er installeret af en konfigurationsbeskrivelse. (Du fjerner VPN-indstillinger, der er installeret af en konfigurationsbeskrivelse, ved at gå til Indstillinger > Generelt > Beskrivelse og derefter vælge beskrivelsen og trykke på Fjern. Det vil også fjerne andre indstillinger eller konti i beskrivelsen.) Wi-Fi bliver slået fra og derefter slået til igen, så en evt. netværksforbindelse afbrydes. Indstillingerne Wi-Fi og “Spørg før tilslutning” vil stadig være slået til.
Nulstil tastaturordbogen: Du føjer ord til tastaturordbogen ved at afvise de ord, som iPhone foreslår, når du skriver. Når du nulstiller tastaturordbogen, slettes alle de ord, du har tilføjet.
Nulstil hjemmeskærmens layout: De indbyggede apps bringes tilbage til deres originale layout på hjemmeskærmen.
Nulstil lokalitet & anonymitet: Nulstiller lokalitetstjenesterne og anonymitetsindstillingerne til fabriksindstillingerne.