ADVARSEL: Hvis du ikke overholder disse sikkerhedsinstruktioner, er der risiko for brand, elektrisk stød og personskader eller skader på iPhone og andre genstande. Læs alle nedenstående sikkerhedsoplysninger, før du tager iPhone i brug.

Håndtering Håndter iPhone forsigtigt. Den er fremstillet af metal, glas og plast og indeholder følsomme elektroniske komponenter. iPhone kan tage skade, hvis du taber, brænder, laver hul i eller maser den, eller hvis den kommer i kontakt med væske. Brug ikke en beskadiget iPhone, f.eks. hvis skærmen er revnet, da det kan være farligt. Hvis du er bekymret over ridser på overfladen af iPhone, kan du overveje at bruge et etui eller et omslag.

Reparation  Åbn ikke iPhone, og forsøg ikke at reparere den selv. Hvis du skiller iPhone ad, kan du ødelægge den eller selv komme til skade. Hvis iPhone er beskadiget, ikke fungerer korrekt eller kommer i kontakt med væske, skal du kontakte Apple eller en Apple Authorized Service Provider. Du kan finde oplysninger om, hvordan du får service, på www.apple.com/support/iphone/service/faq.

Batteri  Forsøg ikke at udskifte batteriet i iPhone selv – du kan risikere at beskadige batteriet, så det kan blive overophedet og skade dig. Litiumionbatteriet i iPhone bør kun udskiftes af Apple eller en Apple Authorized Service Provider og skal indleveres til genbrug eller bortskaffes adskilt fra husholdningsaffald. Brænd ikke batteriet. Der findes oplysninger om Apples genbrugsprogram og udskiftning af batterier på www.apple.com/dk/batteries.

Distraktion  Brug af iPhone i visse situationer kan virke distraherende, så der opstår en farlig situation. Overhold de regler, der forbyder eller begrænser brugen af mobiltelefon eller hovedtelefoner (f.eks. at skrive beskeder, mens du kører i bil, eller bruge hovedtelefoner, mens du cykler).

Navigation  Kort, vejvisning, Flyover og lokalitetsbaserede apps kræver datatjenester.

Opladning  Oplad iPhone med det medfølgende USB-kabel og den medfølgende USB-strømforsyning eller med andre kabler og strømforsyninger fra tredjeparter mærket med “Made for iPhone”. De skal være kompatible med USB 2.0, og strømforsyningerne skal overholde en eller flere af følgende standarder: EN 301489-34, IEC 62684, YD/T 1591-2009, CNS 15285, ITU L.1000 eller en anden relevant standard til forbindelser mellem mobiltelefoner og strømforsyninger. Det kan være nødvendigt med et iPhone Micro USB-mellemstik (fås separat i nogle lande) eller et andet mellemstik til at slutte iPhone til nogle kompatible strømforsyninger. Hvis du bruger ødelagte kabler eller opladere eller oplader i fugtige omgivelser, risikerer du at få elektrisk stød. Når du bruger Apple USB-strømforsyningen til at oplade iPhone, skal du sørge for, at netstikket eller netledningen er sat korrekt i strømforsyningen, inden du slutter den til en stikkontakt.

Bemærk: I nogle lande er det kun micro USB-strømforsyninger, der overholder relevante standarder til strømforsyninger til mobiltelefoner, som er kompatible. Kontakt producenten af strømforsyningen for at finde ud af, om din micro USB-strømforsyning overholder disse standarder.

Længerevarende udsættelse for varme  iPhone og dens strømforsyning overholder gældende standarder og grænser for overfladetemperaturer. Men selv inden for disse grænser kan vedvarende kontakt med varme overflader i længere tid forårsage ubehag eller skader. Brug almindelig sund fornuft til at undgå situationer, hvor din hud er i kontakt med en enhed eller dens strømforsyning, når den er i drift eller sluttet til en strømkilde i længere tid. Du skal f.eks. ikke falde i søvn, hvis der er anbragt en enhed eller strømforsyning under et tæppe, en pude eller din krop, når den er er tændt eller sluttet til en strømkilde. Det er vigtigt at opbevare iPhone og dens strømforsyning i et godt ventileret lokalet, når de bruges eller oplades. Vær især omhyggelig, hvis du har en sygdom, der betyder, at du ikke kan registrere varme på din krop.

Høretab  Du risikerer at skade din hørelse, hvis du lytter til lyd ved en høj lydstyrke. Hvis der er baggrundsstøj, og du hele tiden lytter ved en høj lydstyrke, virker lyden måske ikke så høj, som den i virkeligheden er. Brug kun kompatible modtagere, ørepropper, hovedtelefoner, højttalertelefoner eller ørestykker med enheden. Tænd for lyden, og kontroller lydstyrken, før du sætter noget ind i øret. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du undgår høretab, på www.apple.com/dk/sound. Der findes oplysninger om, hvordan du indstiller den maksimale lydstyrke på iPhone, i Musikindstillinger.

ADVARSEL: For at undgå at skade hørelsen skal du ikke lytte ved høj lydstyrke i længere tid ad gangen.

Apple-hovedsæt  De hovedsæt, der sælges med iPhone 4s og nyere modeller i Kina (kan identificeres med de sorte isoleringsringe på stikket), er designet til at overholde de kinesiske standarder og er kompatible med iPhone 4s og nyere modeller, iPad 2 og nyere modeller og iPod touch (5. generation). Brug kun kompatible hovedsæt med enheden.

Radiosignaler  iPhone bruger radiosignaler til at oprette forbindelse til trådløse netværk. Der findes oplysninger om den mængde strøm, der bruges til at sende disse signaler, og om forholdsregler, du kan tage for at minimere strålingen, i Indstillinger > Generelt > Om > Juridiske oplysninger > RF-eksponering.

Radiofrekvensforstyrrelse Overhold skilte og beskeder, der forbyder eller begrænser brug af mobiltelefoner (f.eks. i sundhedsklinikker eller sprængningsområder). Selvom iPhone er designet, testet og fremstillet i overensstemmelse med reglerne for RF-stråling, kan sådan stråling fra iPhone forårsage forstyrrelser i andet elektronisk udstyr, så det ikke virker korrekt. Sluk iPhone, eller brug Flyfunktion til at slå de trådløse sendere i iPhone fra, når brug er forbudt, f.eks. på flyrejser, eller når du bliver bedt om at gøre det af myndighederne.

Medicinsk udstyr  iPhone indeholder radiosendere, der udsender elektromagnetiske felter og indeholder magneter i bunden. Der er også magneter i ørepropperne i de medfølgende hovedtelefoner. Disse elektromagnetiske felter og magneter kan forårsage forstyrrelse af pacemakere, defibrillatorer og andre medicinske enheder. Der bør altid være mindst 15 cm afstand mellem din pacemaker eller defilibrator og iPhone eller ørepropperne Hvis du tror, at iPhone forstyrrer din pacemaker eller en anden medicinsk enhed, skal du holde op med at bruge iPhone og kontakte din læge for at få oplysninger om din medicinske enhed.

Medicinske problemer  Hvis du har andre medicinske problemer, som evt. kan forværres af iPhone (f.eks. slagtilfælde, besvimelsesanfald, overanstrengte øjne eller hovedpine), skal du rådføre dig med din læge, før du bruger iPhone.

Eksplosionsfare  Oplad ikke iPhone i områder, hvor der er eksplosionsfare, f.eks. ved benzintanke, eller i områder, hvor luften indeholder kemikalier eller partikler (f.eks. korn- eller metalstøv). Adlyd alle skilte og instruktioner.

Gentagne bevægelser Når du udfører aktiviteter, der gentages, f.eks. skriver eller spiller spil på iPhone, kan du lejlighedsvis opleve ubehag i hænder, arme, håndled, skuldre, nakke eller andre dele af din krop. Hvis du oplever ubehag, skal du holde op med at bruge iPhone og kontakte en læge.

Højrisikoområder  Denne enhed er ikke beregnet til at blive brugt, hvor enhedssvigt kan føre til dødsfald, personskader eller alvorlige miljømæssige skader.

Risiko for kvælning Noget iPhone-tilbehør kan udgøre en kvælningsrisiko for små børn. Hold sådant tilbehør væk fra små børn.