AssistiveTouch hjælper dig med at bruge iPhone, hvis du har svært ved at røre skærmen eller trykke på knapper. Du kan bruge et kompatibelt tilpasset tilbehør (f.eks. en joystick) sammen med AssistiveTouch til betjening af iPhone. Du kan også bruge AssistiveTouch uden et tilbehør til at udføre bevægelser, der falder dig vanskelige.

  • Slå AssistiveTouch til: Gå til Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed > AssistiveTouch, eller brug genvejen til tilgængelighed. Se Genveje.

  • Juster markørens bevægelser (med et tilbehør tilsluttet): Gå til Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed > AssistiveTouch > Berøringshastighed.

  • Vis eller skjul menuen AssistiveTouch (med et tilbehør tilsluttet): Klik på den sekundære knap på tilbehøret.

  • Flyt menuknappen: Træk den til en af kanterne på skærmen.

  • Skjul menuknappen (med et tilbehør tilsluttet): Gå til Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed > AssistiveTouch > Vis altid menu.

  • Skub eller træk med 2, 3, 4 eller 5 fingre Tryk på menuknappen, tryk på Enhed > Mere > Bevægelser, og tryk på det antal cifre, der kræves til bevægelsen. Når de tilsvarende cirkler vises på skærmen, skal du skubbe eller trække i den retning, som bevægelsen kræver. Når du er færdig, skal du trykke på menuknappen.

  • Knibebevægelse: Tryk på menuknappen, tryk på Favoritter, og tryk derefter på Knib. Når knibecirklerne vises, skal du trykke et tilfældigt sted på skærmen for at flytte dem og derefter trække cirklerne ind eller ud for at udføre en knibebevægelse. Når du er færdig, skal du trykke på menuknappen.

  • Opret din egen bevægelse: Du kan føje dine egne yndlingsbevægelser til betjeningsmenuen (f.eks. tryk og hold nede eller rotation med to fingre). Tryk på menuknappen, tryk på Favoritter, og tryk derefter på et tomt bevægelseseksempel. Eller gå til Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed > AssistiveTouch > Opret ny bevægelse.

    Eksempel 1:  Du opretter rotationsbevægelsen ved at gå til Indstillinger > Tilgængelighed > AssistiveTouch > Opret ny bevægelse. På den skærm, som du bliver bedt om at røre for at oprette en bevægelse, skal du rotere to fingere på iPhone-skærmen omkring et punkt mellem dem. Hvis det ikke bliver helt, som det skal være, skal du trykke på Annuller og prøve igen. Når det ser rigtigt ud, skal du trykke på Arkiver og give bevægelsen et navn – måske “Roter 90”. Når du derefter f.eks. vil rotere oversigten i Kort, skal du åbne Kort, trykke på menuknappen AssistiveTouch og vælg Roter 90 fra Favoritter. Når de blå cirkler, der repræsenterer fingrenes startposition, vises, skal du trække dem for at vise, hvordan du vil rotere kortet og derefter slippe dem. Du kan oprette flere bevægelser med forskellige rotationsgrader.

    Eksempel 2:  Lad os oprette bevægelsen “hold en finger på”, som du bruger, når du vil flytte rundt på symboler på hjemmeskærmen. Denne gang skal du på skærmen til optagelse af bevægelser holde fingeren på et sted, indtil statuslinjen for optagelse er halvt fyld ud, og derefter løfte fingeren. Vær omhyggelig med ikke at flytte fingeren under optagelsen, da det ellers vil blive registreret som en trækbevægelse. Tryk på Arkiver, og giv bevægelsen et navn. Du bruger bevægelsen ved at trykke på menuknappen AssistiveTouch og vælge bevægelsen fra Favoritter. Når den blå cirkel, der repræsenterer din berøring, vises, skal du trække den hen over et symbol på hjemmeskærmen og slippe den.

  • Lås eller roter skærmen, juster lydstyrken på iPhone, skift mellem ring/stille eller lad, som om du ryster iPhone: Tryk på menuknappen og derefter på Enhed.

  • Lad, som om du trykker på knappen Hjem: Tryk på menuknappen og derefter på Hjem.

  • Afslut en menu uden at udføre en bevægelse: Tryk et tilfældigt sted uden for menuen.