Når du aktiverer et tekstfelt, der kan redigeres, vises tastaturet på skærmen (medmindre du har tilsluttet et Apple Wireless Keyboard).
Aktiver et tekstfelt: Vælg tekstfeltet, og tryk to gange. Indsætningsmærket og tastaturet på skærmen vises.
-
Skriv tekst: Skriv tegn med tastaturet på skærmen:
Normal indtastning: Vælg en tast på tastaturet ved at skubbe til venstre eller højre og derefter trykke to gange for at skrive tegnet. Eller flyt en finger rundt på tastaturet for at vælge en tast, og hold fingeren på tasten, mens du trykker på skærmen med en anden finger. VoiceOver læser tasten op, når den er valgt, og igen, når tegnet er indtastet.
Indtastning med lyd: Rør en tast på tastaturet for at vælge den, og løft derefter fingeren for at indtaste tegnet. Hvis du rører ved den forkerte tast, kan du lade fingeren glide hen til ønskede tast. VoiceOver læser tegnet på hver tast op, når du rører den, men indtaster ikke tegnet, før du løfter fingeren.
Vælg at skrive som normalt eller ved at røre: Når VoiceOver er slået til, og der er valgt en tast på tastaturet, kan du bruge rotoren til at vælge Indtastningsfunktion og derefter skubbe opad eller nedad.
-
Flyt indsætningsmærket: Skub opad og nedad for at flytte indsætningsmærket fremad eller tilbage i teksten. Brug rotoren til at vælge, om du vil flytte indsætningsmærket tegn for tegn, ord for ord eller linje for linje.
VoiceOver spiller en lyd, når indsætningsmærket flyttes, og læser det tegn, ord eller den linje op, som indsætningsmærket flyttes hen over. Når du flytter fremad ord for ord, anbringes indsætningsmærket efter hvert ord og før mellemrummet eller skilletegnet efter ordet. Når du flytter tilbage, anbringes indsætningsmærket efter det foregående ord og før mellemrummet eller skilletegnet efter ordet.
-
Flyt indsætningsmærket forbi skilletegnet i slutningen af et ord eller en sætning: Brug rotoren til at skifte tilbage til tegnfunktion.
Når indsætningsmærket flyttes linje for linje, læser VoiceOver linjerne op, når du flytter hen over dem. Når du flytter fremad, anbringes indsætningsmærket i begyndelsen af den næste linje (undtagen når du er nået til sidste linje i et afsnit, hvor indsætningsmærket flyttes til slutningen af den linje, der lige er læst op). Når du flytter tilbage, anbringes indsætningsmærket i begyndelsen af den linje, der læses op.
Skift indtastningsfeedback: Gå til Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed > VoiceOver > Indtastningsfeedback.
Brug fonetik i indtastningsfeedback: Gå til Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed > VoiceOver > Brug fonetik. Teksten læses tegn for tegn. VoiceOver læser først tegnet op, derefter dets fonetiske navn, f.eks. “f”, og derefter “foxtrot”.
Slet et tegn: Brug ved enten at skrive normalt eller ved at røre. VoiceOver læser hvert tegn op, når det slettes. Hvis Skift stemmeleje er slået til, læser VoiceOver slettede tegn op i et lavere toneleje.
Vælg tekst: Indstil rotoren til redigering, skub op eller ned for at vælge Vælg eller Vælg alt, og tryk derefter to gange. Hvis du vælger Vælg, vælges det ord, der er tættest på indsætningsmærket, når du trykker to gange. Du udvider eller formindsker det valgte ved at skubbe med to fingre for at fjerne lokalmenuen og derefter knibe indad.
Klip, kopier eller indsæt: Indstil rotoren til redigering, vælg teksten, svirp op eller ned for at vælge Klip, Kopier eller Sæt ind, og tryk derefter to gange.
Fortryd: Ryst iPhone, skub til venstre eller højre for at vælge den handling, der skal fortrydes, og tryk derefter to gange.
Indtast et tegn med accent: Når du skriver som normalt, skal du vælge det almindelige tegn og derefter trykke to gange og holde fingeren på det, indtil du hører en lyd, som betyder, at der vises alternative tegn. Træk til venstre eller højre for at vælge og høre valgmulighederne. Løft fingeren for at skrive det valgte.
Skift tastatursprog: Indstil rotoren til Sprog, og skub derefter op eller ned. Vælg “standardsprog” for at vælge det sprog, der er valgt i de internationale indstillinger. Sprogrotoren vises kun, hvis du vælger mere end et sprog i Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed > VoiceOver > Sprogrotor.