VoiceOver kan læse matematiske ligninger op kodet vha.:
MathML på internettet
MathML eller LaTeX i iBooks Author
Hør en ligning: Få VoiceOver til at læse tekst op som normalt. VoiceOver siger “math”, før den begynder at læse en ligning.
Udforsk ligningen: Tryk to gange på den valgte ligning for at vise den på fuld skærm og flytte gennem den element for element. Skub til venstre eller højre for at læse elementer i ligningen. Brug rotoren til at vælge Symboler, Små udtryk, Medium udtryk eller Store udtryk, og skub derefter op eller ned for at høre det næste element i den valgte størrelse. Du kan fortsætte med at trykke to gange på det valgte element for at “bore dig ned” i ligningen, hvis du vil fokusere på det valgte element, og derefter skubbe til venstre eller højre, op eller ned, for at læse en del ad gangen.
Ligninger, som VoiceOver læser op, kan også vises på en brailleenhed vha. Nemeth-kode samt de koder, der bruges af Unified English Braille, britisk engelsk, fransk og græsk. Se Understøttelse af brailleskærme.