Køb eller lej videoer i iTunes Store: Tryk på Butik i appen Videoer, eller åbn appen iTunes Store på iPhone, og tryk på Videoer. Se iTunes Store i grundtræk. Videoer, du køber vha. din iTunes-konto, er tilgængelige i Videoer på iPhone, ligegyldigt hvilken iOS-enhed eller computer du brugte, da du købte dem. iTunes Store er ikke tilgængelig i alle områder.
Overfør videoer fra din computer: Tilslut iPhone, og synkroniser derefter videoer i iTunes på computeren. Se Synkroniser med iTunes.
Stream videoer fra din computer: Slå Deling i hjemmet til i iTunes på computeren: På iPhone skal du derefter gå til Indstillinger > Videoer og skrive det Apple-id og den adgangskode, du brugte til at indstille Deling i hjemme på computeren med. Åbn derefter Videoer på iPhone, og tryk på Fælles øverst på listen over videoer.
Konverter en video, så den kan bruges med iPhone: Hvis du prøver at synkronisere en video fra iTunes til iPhone, og der vises en meddelelse om, at videoen ikke kan afspilles på iPhone, kan du konvertere videoen. Vælg videoen i dit iTunes-bibliotek, og vælg Arkiv > Opret ny version > “Opret iPod- eller iPhone-Version”. Synkroniser derefter den konverterede video til iPhone.
-
Slet en video: Tryk på Rediger øverst til højre i din samling. Du sletter en enkelt episode i en serie ved at skubbe til venstre på episoden på listen Episoder. Når du sletter en video (ikke en lejet film) fra iPhone, slettes den ikke fra iTunes-biblioteket på computeren, så du kan synkronisere videoen tilbage til iPhone senere. Hvis du ikke vil synkronisere videoen tilbage til iPhone, skal du indstille iTunes til ikke at synkronisere videoen. Se Synkroniser med iTunes.
Vigtigt: Hvis du sletter en lejet film fra iPhone, slettes den permanent og kan ikke overføres tilbage til computeren.